Ring til den anonyme hotline

Telefon 70 27 03 66

Væk fra denne side


 
 

Opdrag børn mellem to kulturer

Vores børn skal føle sig trygge ved at komme til os med med deres udfordringer. Og det er vores opgave, at de føler den tryghed, fortæller Mouna Deifallah om udfordringerne ved at opdrage børn, der befinder sig mellem to kulturer.

 

”Mine døtre skal have en uddannelse, før de gifter sig. De skal ikke kaste sig i armene på den første mand, der erklærer sin kærlighed.”

Mouna Deifallah er født i Libanon og kom til Danmark som 15-årig. Hun blev selv gift tidligt, men var ikke lykkelig i sit ægteskab og blev skilt. I dag er Mouna gift for anden gang, hun er mor til seks børn og uddannet tolk. Hun ønsker ikke, at hendes egne børn skal gennem de samme fejltagelser, som hun selv har været. Men samtidig er Mouna tilhænger af, at unge skal gøre sig deres egne erfaringer – selvfølgelig under ansvar!

”Det er svært at være ung mellem to kulturer. Men jeg tror, at det handler om at tage det bedste fra begge kulturer, og at vores børn får et godt liv her i Danmark.”

Det er vigtigt for Mouna Deifallah at give sine børn den bedste fremtid i Danmark i et miks af kulturer. Men det er ikke altid let selv at styre, for omgivelserne har en stærk påvirkning på de unge. ”Ægteskab er temaet i film, i bøger, i samtaler osv. Ægteskab har en særlig værdi, og i mange familier lægger omgivelserne pres på, at de unge bliver gift tidligt.”

Mouna Deifallah er ikke selv bærer af den værdi. Hun mener, at forældre skal lytte til deres børn, uanset om de er enige i børnenes holdninger eller ej. ”Hvis ens barn vil giftes, og man selv synes, det er for tidligt, så skal man lytte til barnet. Hvis ens barn ikke vil giftes, men man som forældre gerne vil have, at ens barn bliver gift, så skal man lytte til barnet. Det vigtige er at lytte til ens børn og høre på, hvad de har at sig e.”   

 

Lyt til børnene

Netop det at lytte og skabe tillid er nogle af de nøgleord, Mouna Deifallah anbefaler andre forældre med etnisk minoritetsbaggrund at bruge i forhold til deres børn.

”Børnene skal turde komme til os som forældre og fortælle om deres tanker, hvad de laver, og hvad de drømmer om.”

De klassiske spændinger mellem generationerne er fx, når pigerne gerne vil overnatte på lejrturen. Når teenagere gerne vil gå til fest med deres kammerater. Når døtrene gerne vil gå til dans med deres danske venner. Det skaber konflikter, som Mouna kun kender alt for godt fra sin egen opvækst og sin rolle som forælder:

”Børnene bliver drillet, når de ikke ligner de andre, og når der er så mange ting, de ikke er en del af.”

Åbenhed, dialog og gensidig tillid burde ifølge Mouna være kendetegnende for børneopdragelsen.

”Det er ikke altid, forældre har svar på alle de spørgsmål, børnene kommer med. Men i stedet for at blive bange, sige nej og forbyde dem at være med, så kan man sige, at man lige skal tænke over det. Så kan man som forældre vende tilbage til det senere, når der er tænkt over tingene, og der er noget fornuftigt at sige.”

 

  
Livet er en lang uddannelse  

I mange kulturer er der faste forestillinger om, hvordan livet skal forme sig for børnene og de unge.

”Det er fint med langsigtede mål. Men som forældre skal vi huske, at vores børn selv skal vælge og finde deres egen vej. Mange forældre har en barndom i et andet land, de har taget landets traditioner til sig og lytter til familien omkring sig i forhold til, hvad der skal ske med børnene. Men de må ikke glemme, at børnene har en dagligdag her i landet. Forældrene skal huske at være interesserede i det, der sker for børnene lige nu og her. Spørge til, hvad de laver, hvordan de har det, og støtte dem i at træffe de rigtige valg her i livet.”

”Livet er en lang uddannelse, hvor vi hele tiden lærer nyt. Tingene ændrer sig over tid, og børnene udvikler sig. Det skal vi være klar til at rumme som forældre.”

Børneopdragelse handler også om ærlighed, mener hun:

”Mange forældre tror, at opdragelse blot handler om at give et barn mad, skifte det osv. Men som forældre giver du dine børn værdier med i livet. Hvis du fx ikke vil have, at dit barn lyver, så må du selv sige sandheden. Forældre skal være rollemodeller for deres børn.”

 

  

Rollemodel for børnene  

Mouna Deifallah er selv rollemodel for sine børn. Men hun har også været rollemodel i Integrationsministeriets kampagne Mødre & Døtre og har rejst rundt i landet og holdt oplæg for kvinder med etnisk minoritetsbaggrund og deres døtre. ”Mit budskab er, at vi ikke kan beskytte vores børn med forbud og begrænsninger. Det vil kun være med til at klemme dem mellem forældrenes forventninger og kammeraternes hverdagsliv.”

”Den eneste måde, vi kan sørge for, at vores børn kan få den bedste fremtid her i Danmark, er ved at snakke med dem. Gå i dialog med dem og skabe gensidig respekt mellem generationerne.”

Der er forskellige traditioner i forskellige kulturer, og der er flere steder, hvor traditionerne slet ikke er så fasttømrede, som mange tror:

”For mange med minoritetsbaggrund, der bor langt væk fra det land, de oprindeligt kommer fra, kan det være overraskende at komme tilbage og erfare, at traditionerne fra deres barndomsland har ændret sig over årene.”

Som eksempel nævner Mouna sin egen familie, der kom til Danmark fra Libanon i 1985. På det tidspunkt var det almindeligt, at kvinderne gik derhjemme. Kun ganske få kvinder fik en uddannelse, og arbejdsmarkedet var forbeholdt mændene.

Men da familien sidste år besøgte Libanon, så billedet anderledes ud. Flere kvinder var under uddannelse og en del på arbejdsmarkedet.

”Min far blev meget overrasket. Det havde han ikke regnet med. Men også i Libanon har mændene fundet ud af, at familiens levestandard bliver hævet med en ekstra indkomst.”

Ifølge Mouna kan der være en tendens til at benytte kultur som et fastlåst begreb, der ikke ændres over tid.

”Men kultur ænder sig, den sidder ikke fast i en tidslomme. Der er masser af eksempler på, at kulturen ændrer sig i forhold til fx beklædning, mad og bolig. Forandringer sker ikke mindst gennem uddannelse og indflydelse fra andre lande og kulturer.” Mouna Deifallah kunne godt tænke sig, at der var flere projekter, der byggede bro mellem de danske institutioner og familier med etnisk minoritetsbaggrund:

”Der er så mange fordomme om skoler, politiet og de offentlige myndigheder. Det kan rollemodeller med minoritetsbaggrund være med til at ændre på”